Kval E stadig ubesejret

02/10/2014 23:47

Kvalrækken er stadig ubesejret!

 

Fredag aften blev der spillet en udsat kamp i Kvalrækken, og der var besøg fra Randers Dart Club.

Holdet bestod af Sune (Kaptajn), Patrick, Søren Q og Bo.

Efter en "blød" start, hvor holdene fulgtes ad, trak hjemmeholdet fra, og tog føringen - og de slap den ikke igen.

Der var debut til Bo Sørensen, der efter en årrække er vendt tilbage til skiven.

"Jeg ved godt at vi vinder i aften, men jeg er ikke tilfreds med mit spil. Det kan blive meget bedre", konstaterer Bo overfor hjemmesiden.

Den unge holdkaptajn, Sune Busch var godt tilfreds med resultatet. "Vi spiller det der skal til, og vi er stadig ubesejret", siger Sune.

Mariagerfjord ligger på en 3. plads i rækken, men har spillet en kamp mindre end de to førende hold.