Old Boys

30/10/2014 17:19

Dulle-hold tager til Old Boys/Girls i weekenden.

Den kommende weekend bliver første afdeling af Old Boys/Girls spillet i Assens. Klubben stiller med to hold i denne sæson, og det ene hold består af oprykkerne fra sidste sæson; Brian, Knud, John Ø og Patrick, mens det andet hold bliver et rent Old Girls-hold.

"Nu spiller vi i forvejen mix og har gjort det i en del år nu, så hvorfor ikke stille op med et rent Old Girls-hold", fortæller Birgitte til hjemmesidens redaktør.

Med "Dulle-holdet", skulle der også indløses et par nye licenser for at kunne spille.

"De to af spillerne har tidligere haft licens, men havde "trukket" sig tilbage, men det fik vi lige lavet om på", forsætter Birgitte. "Vi havde en rigtig god tur til Samsø Åben, så jeg tænkte at det kunne vi jo gentage", slutter Birgitte.

 

Dulle-holdet består af: Kirsten, Hilda, Sanne og Birgitte.

 

______________________________________________________________________________________